En flygtig ven
EN FLYGTIG VEN.
Du kom som en flygtig ven.
Du kom her, og du gik igen
Der er altid én, der er fordømt,
Når livets bæger er tømt.
Måske har du slidt og slæbt.
Måske har du altid stræbt
Efter din egen form for lykke
Med succes, når det kommer til det stykke.
Der var én, der havde brug for noget,
Efter at du var gået.
Den er ikke lang, den arm du har rakt,
Og ingen hørte, hvad der blev sagt.
Du kom som en flygtig ven.
Du kom her, og du gik igen
Der er altid én, der er fordømt,
Når livets bæger er tømt.
Du havde fod på det,
Du forstod det, du ku’ se;
Men ku’ du virkelig se så vidt,
Og var dit blik virkelig så blidt?
Du havde overskud,
Dit bud var overbud.
Prøvede du egentligt at forstå,
De, der drev rundt på må og få?
Du kom som en flygtig ven.
Du kom her, og du gik igen
Der er altid én, der er fordømt,
Når livets bæger er tømt.
De, der var på tværs,
De, der skulle bæres,
De blev ik’ båret af dig,
For du gik den anden vej.
Det var i januar,
Natten var kold og klar,
Frosten havde bidt sig fast,
Og du sov godt uden en last.
Du kom som en flygtig ven.
Du kom her, og du gik igen
Der er altid én, der er fordømt,
Når livets bæger er tømt.
Du var altid ovenpå,
Blev aldrig tæsket, ‘til du lå.
Du havde dit hellige skin,
Det var det, du bildte dig ind.
Ligemeget hvad jeg kan se,
Når du ik’ tror på det,
Det ka’ ik’ være rigtigt, min ven,
Du behøver ik’ sige det igen.
Du kom som en flygtig ven.
Du kom her, og du gik igen
Der er altid én, der er fordømt,
Når livets bæger er tømt.
Finn Langgaard, August 2007