top

skip to navigation

viewing options

Den fortabte sjæl

DEN FORTABTE SJÆL.

Du var en gang helt ovenpå,
Hvad du pegede på, det kunne du få,
Troede du.
Men nu er du helt nede igen,
Du har ikke en eneste ven,
Du er alene nu.
De andre tog deres tøj og skred
Uden at ville have dig med.
Du er den fortabte sjæl,
De vil kun se din hæl.

Så hvordan har du det nu,
Hvordan går det, lille du,
Du er ikke helt med,
Du er uden et sted,
Hvor der er kærlighed.

Du troede du kunne hoppe på ét ben
Hele vejen fra Skagen til Gråsten,
På ingen tid.
Du troede du kunne cykle på ét hjul,
Nu må du gemme dig i dit skjul,
Hid eller did.
Du er ved at gå til grunde,
Fordi du ikke kan bunde
I din egen fantasi,
Du er ude, det er forbi.

Så hvordan har du det nu,
Hvordan går det, lille du,
Du er ikke helt med,
Du er uden et sted,
Hvor der er kærlighed.

Du prøvede at gå før du kunne kravle,
Du gik i stå ved den store tavle,
Du havde glemt
Det, du skulle sige, da du var oppe.
Og så sagde en pige, du skulle stoppe,
Var det ikke slemt?
Hun havde fået nok af dig,
Ville ikke mere være med til den leg.
Så du må prøve genfinde forstanden,
Eller blive den sidste og blive taget af fanden.

Så hvordan har du det nu,
Hvordan går det, lille du,
Du er ikke helt med,
Du er uden et sted,
Hvor der er kærlighed.

Du prøvede at se, men så ned på andre,
Du røvede liv for at prøve at forandre
Hele verden.
Du ventede meget, men kunne kun nøle.
Nu ved du godt, at du må føle,
Hele smerten.
Fordi det ikke gik så godt,
Du ser ikke farver, kun noget gråt.
Det er som om, du er farveblind,
Og uden følelse i din kind.

Så hvordan har du det nu,
Hvordan går det, lille du,
Du er ikke helt med,
Du er uden et sted,
Hvor der er kærlighed.

Du stod på det øverste trin på din stige,
Du var fast i troen, ville ikke vige,
Ville du vel?
Med begge fødder på jorden stod du fast,
Du var alt for selvsikker, det var din last,
Den slog dig ihjel.
Nu leder du efter himmerige
Fordi hende, der var din pige,
Hun havde fået mere end nok,
For dig kom det som et chok.

Så hvordan har du det nu,
Hvordan går det lille du,
Du er ikke helt med,
Du er uden et sted,
Hvor der er kærlighed.

Finn Langgaard, July 2008

to the top

Search



Login